23. maj 2007

Musik

  1. Tjah - måske er jeg bare ikke særlig tålmodig i dag. Lastfm irriterer mig. Jeg vælger F. ex. Elton John (som jeg må indrømme jeg har en svaghed for) og så spiller de Rolling Stones!? Og det er da ok musik, men jeg synes egentlig ikke det minder om Elton.

    Når jeg vælger Personal Radio siger den, at jeg skal være subscriber - det troede jeg så jeg var??
    Nå blogmusik er OK - jeg finder et nummer, som jeg ellers kun har set på en ulovlig side. Jeg har lagt det på forsiden af bloggen - Det er måske ikke verdens bedste sang, men den er interessant fordi et af mine børns store idoler har inviteret netop Elton med på scenen!
    Den 20. juni skal jeg i øvrigt til Malmø til koncert med Elton.

    Her til morgen - det andet skete i går - prøver jeg lige Lastfm igen - jeg vælger ROCK - og nu virker det - den spiller ihvertilfælde rockmusik. Jeg vil nu nok hellere selv vælge hvilke sange jeg vil høre, men nogen gange kan det være fint bare at blive præsenteret for noget man ikke selv vælger.

9. maj 2007

Min Struktur - Lad idéerne blomstre!!

Strukturdebatten har langt om længe ramt aviserne - på de indre linjer virker det mere som om, at alle holder vejret og venter - på politikernes DOM - Der er faktisk så stille, at man høre en knappenål falde til jorden - og med den op til 11 biblioteker?? Eller kører debatten kun lokalt i køkkenerne og personalestuerne. Er det mon en klog taktik bare at vente? Det er ikke sådan man plejer, at få indflydelse - er mon tid til udmeldinger?
Som biblioteksmedarbejder og Biblioteksleder (ikke mindst) er det selvfølgelig altid en balancegang, men det er nu eller aldrig.
Strukturanalysen fremhæver klart idéen om store biblioteker med lange åbningstider som politikernes bedste valg. Kulturborgmesteren har endda strammet skruen og mener bibliotekerne bør have åbent til midnat - og med café-stemning. Jeg vil ikke helt afvise idéen - i nogle af de mere HIPPE IN-kvarterer.
Kigger man på besøgsstastikken giver den dog ikke umiddelbart meget belæg for længere aftner på biblioteket. En lille stikprøve på mine egne biblioteker viser, at den sidste åbningstime stort set altid udløser det dagens laveste besøgstal!
Idéen om samarbejde med Skolebiblioteker har fået en vis medvind - fordi det kan sikre nogle decentrale tilbud. Idéen om at sammentænke organisationerne synes jeg er god, at trække på hinandens samlinger at udnytte hinandens kompetencer i et tættere samarbejde er godt tænkt. Den fremlagte kombinationsstrategi A er til gengæld ikke min kop te. Jeg synes det er alt for uambisiøst, at "flytte ind" på skolebiblioteket en 5-6 steder i byen. Idéen om et så skrabet folkebibliotekstilbud - hænger overhovedet ikke sammen med de argumenter, som er med til at sælge idéen om Bydelsstrategien. Vi får ikke bare A og B biblioteker, men nærmere A og F biblioteker.
Kombinationsstrategi B peger på at bibliotekerne kan have forskellige profiler. Reelt peger analysen dog kun på en profil - nemlig et ungdomstilbud - de andre opretholdte biblioteker i Version B stopper de "værste huller" bydelsstrategien efterlader, uden at der er beskrevet nogen særlig profil.
Min struktur lægger op til at vi lader masser af idéer blomstre. Lad os få masser af profiler på banen. Der kan være steder hvor en sammensmeltning med skolebiblioteket giver rigtig god mening - i Solvang måske - i stedet for at flytte hele tilbuddet over i den nye Ørestad?? Måske giver det rigtig god mening at lave Kulturelt Læringscenter i Tingbjerg - med eller uden Kulturhus og hvis det ikke er praktisk at flytte sammen med skolebiblioteket, så kan man måske trække på hiandens samlinger i langt højere grad end i dag.?? Måske er der faktisk basis for café-stemning på Bisbebjerg Bakke - og måske helt frem til midnat?? Måske døgn-drive-in afhentning i Bibliotekshuset eller i Husum??
Fortsæt selv listen, kun fantasien sætter grænser - og måske bliver det endda gennemført - hvem ved.

Finn

Librarything

Se det er virkelig guf. Idéen med Library Thing er så Biblioteksagtigt som noget kan være og bogen er i centrum - Skøønt. Mit bibliotek indeholder kun én bog (endnu). Det er er så til gengæld en bog, som har en af de flottest skrevede indledninger overhovedet.
Svagheden er da så klart, at man ikke kan søge sine værker i danmarks største Folkebiblioteks base - det må vi have ændret - Eller hvad?
Desværre kunne jeg ikke deltage i receptionen - håber det gik godt - nu venter jeg så soændt på, at få min GAVE!!